IT medarbejder

Kan du sikre et højt IT-niveau i mødet med brugere og samarbejdspartnere, og motiveres du af at være et sted, hvor ikke 2 dage er ens?

 

Du kommer til at spille en central rolle hos Mariager Høj- og Efterskoles administrationsteam, hvor du får rig mulighed for selv at sætte dit eget aftryk på jobbet og udvikle dig fagligt såvel som personligt.

Stillingen omfatter bl.a. følgende opgaver

  • Koordinering og overblik i IT-løsninger og logins – herunder også fremtidige IT-løsninger.
  • Brugeroprettelser og brugeradministration.
  • Support for medarbejdere.
  • Systemadministrator.
  • Vedligeholdelse af GDPR.
  • Deltagelse i skolernes IT-udvalg.
  • Udvikling af systemer/procedurer.
  • Administrative opgaver.

Din baggrund og kompetencer

  • Du har en naturlig interesse inden for IT-området, samt teknisk forståelse.
  • Du er serviceminded, imødekommende og udadvendt med en naturlig nysgerrighed overfor dine opgaver.
  • Du skal være i stand til at arbejde struktureret og klar til at tage ansvar for egne opgaver, og så er det vigtigt, at du har en positiv tilgang til dit arbejde og din omverden.
  • Du skal være fortrolig med skolernes værdigrundlag, og du ønsker at leve værdierne ud i praksis.

Vi kan tilbyde

  • Et super godt arbejdsmiljø med en bred daglig kontaktflade – blandt andet med vores skønne elever, lærere og andre kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Fagligt dygtige kollegaer, som sætter en ære i deres job.
  • Mulighed for at præge din egen stilling.
  • Et meningsfyldt job på skoler, som har det kristne livs- og menneskesyn som idégrundlag.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Fleksibel arbejdstid.
  • En arbejdsplads med en uformel tone, med plads til humor, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Samtaler afholdes løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, og eventuelle udtalelser til: mab@mariager-skolerne.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skolernes forretningsfører Martin Boesenbæk på tlf. 96 68 27 11.

Stillingen er på ca. 20 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat fra 1. august 2022 eller snarest derefter.

Om Mariager Høj- og Efterskole

Mariager Høj- og Efterskole er en privat, uafhængig, selvejende undervisningsinstitution med statstilskud. Vi er under lovgivningen for frie kostskoler og højskoler. Mariager Høj- og Efterskole er en kombineret skole med 160 efterskoleelever og 70 højskoleelever. Skolen ligger naturskønt nær Mariager Fjord. Højskolen blev oprettet i 1954 og efterskolen i 1981 af det kristne trossamfund, Mosaik, i Danmark. Skolerne hviler på et kristent grundlag, hvor det kristne livs- og menneskesyn er en naturlig og væsentlig del af hverdagen.

Læs mere om os på www.mariagerefterskole.dk og www. mariagerhojskole.dk.

Del dette opslag på sociale medier

Tak for din tilmelding!