Vi søger en køkkenleder med passion for mad og mennesker i højskolens alsidige kursus- og konferenceprofil.
Mariager Højskole har et hyggeligt og funktionelt køkken, som skaber en hjemlig atmosfære for vores ca. 70 elever og mange gæster og ugekursister. Vi tænker i bæredygtighed og økologi og er stolte af vores varierede, smagfulde og sunde mad.
Vi søger en køkkenleder, som er social, dygtig og fleksibel, og som elsker at lave mad. I hverdagen skal du samarbejde med resten af personalet, herunder vores dygtige køkkenmedarbejdere, en lærerstab med mange projekter, dygtige pedeller og administrativt personale.
Da Mariager Høj- og Efterskole (MHE) er én institution, skal du kunne lede højskolens køkken i det daglige med reference til skolernes køkkenchef, som har hovedansvaret. Du vil derfor også indgå i et effektivt samarbejde omkring madplaner og madlavning til begge skoler, både i hverdagen, i weekender, hvor vi laver mad til begge skoler, og ved sommerkurser og store konferencer i løbet af året.
Profil
- Du har en køkkenfaglig uddannelse, og gerne erfaring fra kostskolelivet.
- Du har passion for mad og nyder at give elever, personale og gæster en sund, smagfuld og serviceminded oplevelse.
- Du elsker at lave god mad af friske råvarer, og tænker både bæredygtigt, økologisk og økonomisk.
- Du er god til at planlægge, men også fleksibel og kan se individuelle løsninger.
- Du har gode samarbejdsevner, skaber en god stemning og kan holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften.
- Du er social, holder især af unge mennesker, og du arbejder struktureret.
- Du taler engelsk, da vi har 1/3 internationale elever på højskolen.
- Du er åben og ærlig, og kan tilslutte dig skolernes værdier, som er fællesskab, ansvar, respekt og tillid.
Vi tilbyder
- En inspirerende og motiverende arbejdsplads med plads til kulinarisk nytænkning, som rammer den unge generation.
- Et meningsfyldt job på en skole, som har det kristne livs- og menneskesyn som idégrundlag.
- Et godt kollegialt samarbejde med køkkenchef og personale på hele MHE.
- Mulighed for at være med til at skabe udvikling, sådan at Mariager Højskole fortsat bliver rost for sin gode mad og høje service.
Jobbet indebærer
- Madlavning både til hverdag og til fest.
- Planlægning af menuen i samarbejde med køkkenchefen.
- Dagvagter, aftenvagter og weekendvagter.
- Bestilling og modtagelse af varer.
- Arbejde i forbindelse med konferencer og korte kurser.
- Planlægning af rengøringsturnus og køkkentjanser for vores ca. 70 elever.
- Økonomisk styring af højskolens køkken i samarbejde med skolernes køkkenchef og forretningsfører.
Aftalevilkår
- En fuldtidsstilling med løn efter gældende vilkår for højskoleområdet.
- Vi har 4 ugekurser i løbet af sommeren, og vi har derfor fastlagte ferier, som følger skolens årsplan.
- Du refererer til køkkenchef Charlotte Bundgård Møller.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 13. juni 2022 kl. 12.00.
Der afholdes løbende jobsamtaler.
Stillingen ønskes besat den 1. august 2022 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningen sendes til forstander Leif Petterson lpe@mariagerskolerne.dk.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere info ved henvendelse til køkkenchef Charlotte Bundgaard Møller tlf. 96682702 eller på mail cbm@mariagerskolerne.dk.
Om Mariager Høj- og Efterskole
Mariager Høj- og Efterskole er en kombineret skole med 160 efterskoleelever og 70 højskoleelever. Skolen ligger naturskønt nær Mariager Fjord. Nærmeste byer er Randers, Hobro og Hadsund. Højskolen blev oprettet i 1954 og efterskolen i 1981 af Mosaik, som er et netværk af pinsekirker i Danmark. Skolerne hviler på et kristent idégrundlag, hvor det kristne livs- og menneskesyn er en naturlig og væsentlig del af hverdagen. Læs mere om os på www.mariagerefterskole.dk og www. mariagerhojskole.dk.